Alle vores kjoler er syet af OEKO-TEX certificeret bomuld

 

Hos Amamiko sætter vi en stor ære i at sælge plus size kjoler, der giver dig masser af farve, æstetik og livskvalitet i din hverdag. Derfor er det kun naturligt for os at sælge kjoler, der er frie for uønskede giftige kemikalier, der kan være skadelige for dig og miljøet.

For at sikre os, at tekstilerne i alle vores kjoler er fri for giftige stoffer, sælger vi kun kjoler, der er produceret af OEKO-TEX certificeret bomuld.

Vores ansvar for miljøet og din sundhed

Hos Amamiko har vi som ambition at styrke kvinders livsglæde og selvværd ved at forhandle smukke, farverige og livsbekræftende plus size kjoler, der sætter kulør på dit liv og giver det en æstetisk dybde.

Det er også vores ambition, at det skal kunne lade sig gøre på en måde, der er sund og god for din krop, og som ikke indebærer brugen af giftige kemikalier.

Samtidig har vi som virksomhed et ansvar for at passe godt på vores miljø. Verden befinder sig midt i en klimakrise, og vi har ikke råd til at forurene verden mere. Derfor har vi besluttet os for kun at forhandle plus size kjoler, der er produceret af OEKO-TEX certificeret bomuld.

Hvad er OEKO-TEX certificeringen?

OEKO-TEX er en økonomisk uafhængig og demokratisk forening af eksperter i medicin, helbred og økologi. De nedsætter i fællesskab evidensbaserede kriterier for, hvilke kemiske stoffer der må kunne spores i tekstiler, for at man kan erklære dem for værende gode for kroppen og miljøet.

Kravene for at opnå en OEKO-TEX certificering er meget skarpere end de krav, lovgivningen i Danmark stiller til mængden af giftige kemikalier, der må kunne spores i tekstiler. Det betyder, at du er meget bedre sikret mod uønskede skadelige stoffer i dine tekstiler, hvis du vælger at købe tøj, der er syet af OEKO-TEX-certificeret bomuld.

Institutionen tester ikke bare tekstilerne i tøjet for giftige stoffer. Knapper, lynlåse, stropper og alt andet i tøjet bliver også gennemtestet for de skadelige kemiske stoffer, og tøjet kan kun få den præstigefyldte mærkning, hvis de ligeledes er fri for uønskede stoffer.

OEKO-TEX certificeret bomuld bliver vurderet efter, hvor tæt materialet skal være på huden. Det vil sige, at der bliver stillet strengere krav til tekstiler, der skal indgå i underbukser end til tekstiler, der bruges til fremstilling af en overjakke. Det skyldes, at graden af kontakt med huden er en afgørende faktor for, hvor mange giftstoffer der potentielt kan overføres fra tekstilet til huden.

Hvem er OEKO-TEX?

OEKO-TEX er en forening af 18 økonomisk og politisk uafhængige institutter, der tester tekstiler for giftstoffer. Organisationen har en stor medicinsk ekspertise, og holder sig løbende opdaterede på udviklingen i forskningen indenfor giftige kemikalier i tekstiler.

Hvert år afholder de et møde, hvor de på demokratiske vis vedtager, om der skal opstilles nye kriterier for, hvad de kan erklære for værende giftfrie tekstiler. Det sker i lyset af den nyeste forskning i kemikalier i tekstiler, der er blevet publiceret i løbet af det seneste år.
Resultatet er en opdateret, informeret og uafhængig instans, der frit kan mærke og afmærke tekstiler som værende giftige eller ugiftige.

Amamiko vælger OEKO-TEX

Derfor har vi hos Amamiko stor tillid til organisationen og vælger hvilke kjoler, vi forhandler, ud fra, om de er producerede af OEKO-TEX certificeret bomuld eller ej. Det er din garanti for, at du undgår at have giftige stoffer tæt mod din hud, som både er skadelige for din krop og for verden omkring dig.

I stedet er det vores ambition at sælge kjoler, der er gode og sunde for dig og din krop, og som er en del af en bæredygtig produktion af tekstiler, der værner om vores miljø. Det er sund fornuft for os.

I modsætning til mange af de andre miljømærker har OEKO-TEX en testkapacitet, der gør det muligt for dem at teste stort set alle de tekstiler, der er at finde på markedet. Det betyder, at du trygt kan tolke fraværet at mærket på et tekstil som et udtryk for, at tekstilet ikke bestod prøven, fremfor et udtryk for, at tekstilet bare aldrig er blevet testet.

Sådan bliver OEKO-TEX certificeret bomuld kontrolleret

Alle produkter, der opnår en certificering fra OEKO-TEX bliver testet mindst én gang om året. Det gøres for at sikre, at ændringer i produktion af tekstilerne ikke forandrer sig så meget over en årrække, at de pludseligt ikke længere kan leve op til de skarpe krav, der bliver stillet af foreningen.
Det skyldes også at kravene til OEKO-TEX certificeret bomuld bliver ændret fra år til år, i takt med at forskningen på området bliver mere og mere udbygget.

Udover den årlige obligatoriske kontrol udfører organisationen hvert år stikprøvekontrol på cirka en tredjedel af alle deres certificerede tekstiler. Det har til formål at sikre, at niveauerne af skadelige stoffer i det OEKO-TEX certificerede bomuld ikke er højere i de tekstiler, der ikke bliver sendt til den årlige testning.

Dertil kommer, at organisationen har 18 uafhængige institutter, der jævnligt krydstjekker hinandens kontrol af tekstiler. Det har til formål at modvirke potentiel korruption eller fejl i kontrollen.

Pålidelige resultater

Resultatet er en robust organisation, der har sørget for at nedsætte mange mekanismer, der sikrer kvaliteten og pålideligheden af deres kontrol for giftstoffer i tekstiler. Derfor er organisationen internationalt anerkendt og bliver ofte anset som det endegyldige pejlemærke for, om et tekstil er giftfrit eller ej.

Der findes desværre mange miljømærker på markedet, der ikke er af samme kvalitet som OEKO-TEX. Mange virksomheder vælger at oprette deres egne miljømærker, som reelt ikke er bakket op af andre end virksomheden selv. Det betyder, at mange tekstiler kan have certifikater, der på overfladen ser flotte ud, men som der ikke er særligt meget hold i.

Greenwashing

Fænomenet kaldes greenwashing og gør det desværre mere uigennemskueligt for dig som forbruger at finde ud af hvilke tekstiler, du bør gå efter. Løsningen på uigennemskueligheden er altid at gå efter OEKO-TEX certifikatet.
Det der er din garanti for at de tekstiler, du står med i hænderne, er testet af en økonomisk og politisk uafhængig organisation med en evidensbaseret tilgang til testning. Oveni er du sikret, at interne mekanismer i organisationen har til formål at sikre pålideligheden.

Hvad betyder OEKO-TEX certifikatet for dig?

Når du køber kjoler fra Amamiko, der er er syede i OEKO-TEX certificeret bomuld, kan du være sikker på, at du lader din krop komme i kontakt med tekstiler, der er giftfrie og sunde at have på. For mange mennesker giver det en tryghed at vide, at deres tøj er giftfrit og ufarligt at have på. Mange af vores kunder sover lidt bedre om natten, når de ved, de ikke udsætter deres kroppe for usunde kemikalier.

En krop, der bliver udsat for så lidt giftige kemikalier som muligt, er bare bedre stillet. Forskningen på området er svær at udføre, men mange mennesker tror på, at en hverdag med et minimum af giftige kemikalier mindsker risikoen for sygdom og gør, at man lever længere.

Hvis du førhen har døjet med kløe eller irritation forårsaget af tekstiler mod din hud, er det muligvis fordi, du er særligt følsom overfor bestemt kemikalier i tekstiler. Derfor anbefaler vi, at du over et par måneder forsøger dig med kun at benytte dig af tøj produceret af OEKO-TEX certificeret bomuld. Her er det sandsynligt, at irritationen vil aftage eller forsvinde helt.

Hvis det er tilfældet, kan du øge din livskvalitet markant ved permanent at gå over til kun at bruge tøj, der er syet af giftfrie tekstiler.

OEKO-TEX certificeret bomuld er et skridt i den rigtige retning for klimaet

Når du vælger at købe kjoler syet i OEKO-TEX certificeret bomuld, melder du dig også ind i en miljøbevidst bevægelse, der siger nej til at skabe unødvendig forurening i forbindelse med produktion af tøj.

Tøjindustrien er en af de mest forurenende industrier i verden, men det behøver ikke være sådan. Meget af forureningen opstår, fordi virksomheder i industrien producerer billigt tøj, der indeholder alt for mange giftstoffer, og som er af en så dårlig kvalitet, at de efter kort tids brug skal smides ud. Det øger mængden af affald og giftstoffer i forbindelse med produktionen af tøj markant.

Vi abonnerer på et alternativ til den forurenende tøjindustri, der går ud på at forhandle tøj lavet af giftfrie tekstiler af høj kvalitet. Det betyder, at tøjet i sig selv ikke forurener særligt meget. Det betyder også, at du vil kunne bruge dine kjoler fra Amamiko i mange år ud i fremtiden.

Denne tilgang til tøjindustrien er en nødvendig forandring, hvis vi skal ændre kursen mod den klimakrise, vi er på vej ind i lige nu. Det er heldigvis let at være med til at ændre kursen. Hvis du vælger at købe tøj i OEKO-TEX certificeret bomuld, er du med til at trække verden i den rigtige retning. Hvis du også bringer emnet op blandt venner, familie og bekendte, kan du være med til at øge bevidstheden om bæredygtigt tøj i vores samfund.

Alle tekstiler i vores kjoler er fri for PFAS

For yderligere at tage ansvar for miljøet og vores kunders helbred, har vi hos Amamiko en streng politik om at undgå tekstiler, der indeholder PFAS.

PFAS er et kontroversielt stof, der indtil for nyligt ikke har været specielt meget fokus på. Nyere sporinger af forurening med PFAS samt statistiske korrelationer mellem eksponering for PFAS og diverse sygdomme og fødselskomplikationer har dog skabt et stort fokus på området. Derfor er der med god grund mange mennesker, der er bekymrede for, hvilke effekter PFAS kan have på deres helbred.

Der mangler generelt forskning i, hvordan PFAS påvirker miljø og sundhed, og derfor kan vi endnu ikke definitivt sige, at materialet på nogen måde er problematisk. Det store fokus på materialet har dog ført til en stærk indsats for at forske i det, så vi kan få den viden, vi har brug for.

Hos Amamiko har vi ikke lyst til at løbe nogen form for risiko på vores miljøs eller kunders vegne. Derfor har vi valgt, at alle tekstiler i vores kjoler skal være fuldstændigt fri for PFAS. Det er din garanti for, at tekstilerne ikke indeholder stoffer, der i fremtiden kan vise sig at have negative konsekvenser for dit helbred eller for vores miljø.

 

back