Kjoler i store størrelser
Er du på udkig efter en pæn kjole i en lidt større størrelse?
Så har vi hos Amamiko noget for dig.
Vi fører et stort udvalg af farverige kjoler i store størrelser til enhver lejlighed – både til hverdagen og festerne.
Find din kjoletype her:
A-formet kjoler - Cocoon kjoler - Empirekjoler - Oversize kjoler
Er du i tvivl om, hvilken kjoletype der passer dig bedst? Så kan du nemt finde svaret i vores kjoleguide.
Farverige kjoler i store størrelser til hverdagen og festerne
Når vi designer vores kjoler til store kvinder, lægger vi stor vægt på, at kjolerne rent faktisk passer til dig. Vi har derfor et tæt samarbejde med vores kunder om alt fra pasformen til detaljer, farvevalg og materialer. Vi har et ønske om at fremvise den kurvede krop på bedste vis, således at den ikke kamufleres. Derfor vil du opleve, at Amamikos kjoler i store størrelser er mere farverige, end hvad du ellers kan finde mange andre steder.
Kjolerne kan bruges i dagligdagen på jobbet med et par behagelige sneakers eller støvler til – men de kan også dresses op til en festlig lejlighed med din udstråling som prikken over i’et. Du vælger selv, hvordan du styler din kjole fra Amamiko. Vi sørger blot for, at forudsætningerne for dit drømmeoutfit sidder lige i skabet.
Vi spørger tit os selv: Hvorfor købe særlige festkjoler, som du kun bruger en enkelt gang eller to? En kjoles udtryk kan hurtigt ændres med de rigtige accessories, så den kan dresses op eller ned efter lejligheden. Skift fra flade sko til højhælet og tag en anden farve strømpebukser på. Vupti, så ser din kjole helt anderledes ud.
Forskellige kroppe kræver forskellige kjoler
Alle kroppe er forskellige – og ikke mindst den kurvede krop. Det er vigtigt, at vores kjoler til store kvinder fremhæver de bedste sider hos dig. Både når det gælder dine kurver, men også din personlighed og stil. Det sikrer vi ved at designe et stort udvalg af modeller, så der er noget for enhver smag, kropstype og personlighed.
Hos Amamiko finder du to overordnede kjoletyper i store størrelser. Én med overskæring og én uden. Kjoler med overskæringen har et snit i taljen eller under brystet, der fremhæver og flatterer dine kurver. Kjoler uden overskæring er typisk mere lige i snittet, hvilket nogle kvinder føler sig mere komfortable i.
De fleste af vores kunder har et bredt mix af begge slags hjemme i garderoben. Vi hjælper dig gerne med at finde den helt rette kjole, enten i butikken eller via mail eller telefon.
Hvilken kjolestørrelse skal jeg bruge?
Du har sikkert oplevet det her før. I den ene kjole er du en størrelse 46, mens du i en anden kjole er en størrelse 50. Det slipper du heldigvis for, når du køber dine kjoler hos Amamiko. Når du først har fundet den helt rigtige kjolestørrelse hos os, så er det faktisk bare den, du skal bruge hver gang. Vi designer nemlig alle vores kjoler ud fra den samme model. Hvis du for eksempel passer en størrelse 48, så kan du trygt købe den hver gang. Under hvert produkt finder du også en størrelsesguide, så du nemt kan finde ud af, hvilken størrelse du skal bruge første gang – hvis du på forhånd kender dine egne mål.